På Læsø ligger et af de allermindste tanghuse, så charmerende at man næsten glemmer at trække vejret et øjeblik. Jeg drømmer om at opleve dem i virkeligheden en dag – de bløde taglinjer, de organiske former, den ro man kun finder dér, hvor tradition og natur smelter sammen.
Dette maleri er inspireret af et foto fra en af mine skønne kunder, som har set tanghusene med egne øjne. Og jeg forstår det godt… bare ved at male dem kan jeg mærke drømmen om Læsø helt ind i hjertet.
Har du også et sted, du drømmer om? Tanghuse, bindingsværk, tiny houses – eller måske et helt slot. Jeg maler gerne dine drømme eller minder - få små bidder af lykke på din væg.
Maleriet er en del af Luftballon-serien – 20 x 20 cm Denne serie består af 6 originale værker i størrelsen 20 x 20 cm (og et par små efternøglere er allerede på vej).
I hvert maleri svæver én enkelt luftballon hen over Danmark – som et lille eventyr i bevægelse.
De fleste motiver er fra Bornholm, men serien rummer også andre smukke steder i landet. Hvert værk har sin egen stemning, sit eget lys og sin egen lille historie. Du kan se hele serien her, og prisen er per styk.