Derfor / Valg af urne

Valg af urne

Har du tænkt over hvordan du vil herfra? Når den tid kommer? Bjarne kom til den alleførste fernisering med urner. Han besluttede sig for "Kærlighedens bånd" .... og nu har han givet Urnen med lysestager "Hæderspladsen i stuen"...
 

Bjarne skrev det her på facebook

 
"Hvad der mon sker, når man skal bort, når livets skjorte bli'r for kort" som Shu-bi-dua synger i "Den røde tråd" - det kender jeg ikke svaret på - men jeg har sikret mig, at det bliver i en farverig "indpakning".
 
Valg af urne udsmykket med kunst
Min inspirator gennem de sidste 3-4 års akrylmaling, Christina Christiansen har på initiativ af Byens Bedemand i Slangerup (Dennis) haft et projekt hen over sommeren, med dekoration af urner. Resultatet er en række farverige og tankevækkende resultater.
 
Kunstudstilling med Urner

Jeg faldt for urnen "Kærlighedens bånd" og da jeg altid har haft et afklaret forhold til min sidste tid, var det et enkelt valg at anskaffe denne. Se/hør Christians tanker om motivet her:

Urnen er placeret på stuens "hædersplads" og jeg vil glæde mig over den, hver dag, frem til den skal i brug.

 
Jeg var så heldig, at jeg til dagens fernisering fik en "snak" med Christina om urnen, tankerne som det havde sat i gang hos hende. Og maleriet (red Kærlighedens bånd) som er lavet til urnen.
 
(Maleriet Bjarne nævner er her)
Kærlighedens bånd


Finder nogen opslaget upassende eller grænseoverskridende, beklager jeg, det har ikke været min hensigt - jeg har blot ønsket, at dele min glæde over et kunstværk"
 
Afslutter Bjarne hans opdatering på facebook.
 

Hvordan ønsker du at sige farvel til denne jord?

Har du overvejet dette? Jeg havde ikke før kunstprojektet gik i gang. Efter min snak med Bjarne var jeg imponeret over hvor afklaret han var. Og bemærkede den ro det var over ham ved at han vidste hvad han ville. Jeg bemærkede også hvor let det var for ham at tale om det.
 
Mange hilsner fra Christina Christiansen.
Skriv, ring eller deltag på facebook - jeg hører gerne fra dig.
Her kan du se næste ferniseringer hvor du kan møde mig
 
 
 
 
 
Christina Christiansen | CVR: 31997143 | Slangerup  | cc@gallericc.dk