Malerier / Kan malerier tale? / Mobning

Mobning

I forbindelse med Erhvervsmessen hos HC Venslev i september 2010 var  vi 14 kunstnere fra www.Fjordkunst.dk der udstillede - under temaet mobning.
  
HELT ALENE.........?
 
  
Mine Tanker om temaet mobning

Sikke en udfordring det har være at male malerierne med temaet mobning! Her deler jeg mine tanker omkring temaet, og nederst fortæller jeg hvorfor processen var svær for mig….

Spørgsmål til dig: Hvad er egentligt det værste ved mobning? det største tab? Min første tanke var og er fortsat ENSOMHED. Følelsen af at være helt alene, uønsket og udenfor. En følelse som alle mennesker oplever i bitte-små eller store doser i livet. De der har oplevet meget ensomhed, er mere udsatte for også i fremtiden at fokusere på det og derved opleve mere ensomhed.

Det er mit håb at ”Helt alene….?” får beskueren til overveje, hvem der måske er ensom i hans/hendes omgangskreds. Det er også mit håb, at den beskuer, der måske selv føler sig ensom, vil flytte sig. Flytte fokus fra ensomhed til en tro på, at der er gode venner og kammerater at finde i livet. De to malerier er selvfølgelig malet med håbet om de to ensomme huse flytter fokus fra festen på bjerget, vender sig om, og opdager deres sjæleven.

FORDI håbet ligger mellem de to malerier, så sælger jeg dem kun samlet! Til en helt fantastisk pris i øvrigt.

Som mor, kan jeg få en meget stor klump i halsen ved tanke om at mine egne børn vil opleve ensomhed! Og jeg håber virkelig jeg er i stand til at flytte deres fokus, til det positive og troen på at gode venner og et GODT LIV ER INDENFOR RÆKKEVIDE……

Det værste ved mobning blandt børn og specielt voksne, er jo at det hele starter med en usikker person som ikke selv føler sig elsket og god nok…. Det er bare uhyre sjældent at den der bliver mobbet har overskuddet til at se det, og stole på at det er virkeligheden.

EN OPSANG

Til de voksne, der ofte føler sig udenfor og måske ligefrem mobbet, vil jeg sige flyt dig!

Du skal på en rejse, en rejse hvor du starter med at blive DIN EGEN BEDSTE VEN. Elsk dig selv for den du er, og alt det du har med i bagagen. Det kan være noget udfordrende, men gør det bare alligevel…. Hvordan tænker du måske? Der er mange måder … en af dem er at skrive 10 positive ting ned omkring dig selv – hver dag! En anden metode er at tænke på dig selv som et lille barn, eller en god ven – her ved vi sjovt nok tit hvad der skal gøres…. (men os selv? … ok nej vi kan bare lide i stilhed)

Og begynd så at åbne øjnene for nye mennesker mens du helt bevidst tænker på dem der mobber dig som fnullermænd… de kommer og går, det er udenfor din kontrol, du kan støvsuge i det uendelige men der vil altid være fnullermænd i verden, så pyt lad dem ikke snuppe din energi.

Min proces

Det har været en stor udfordring at arbejde med dette tema. Mest af alt fordi glæden, energien og det positive er omdrejningspunktet for min kunst. Jeg var ikke i tvivl om at temaet skulle dækkes via mine huse. Udfordringen var at balancere … for jeg ønsker IKKE at lave fis med et så alvorligt tema, på den anden side ER min kunst positiv. Derfor, blev det helt afgørende at illustrere en ”vej ud” eller et håb for fremtiden om du vil.

Christina Christiansen | CVR: 31997143 | Slangerup  | cc@gallericc.dk