Citat malerier

Små citater og sætninger, kan blive din trofaste støtte i forhold til at opnå nye mål, ændre ting i dit liv eller blot huske dig på noget du virkelig er glad for.

Hvor tit har du læst et citat eller en rigtig givende sætning og tænkt ”Ejjj det må jeg huske, budskabet passer lige til mig?” … og hvor tit har du så i virkeligheden husket det?

Problemet er at du mangler noget der minder dig om sætningen. Et tip er derfor at skrive det op i din kalender, på et stykke flot karton og hænge det op hvor du ser det. Du kan også købe et at mine små citat-malerier, hvor teksten står bag på maleriet. Måske skal du have maleriet stående på dit skrivebord? På bogreolen? Eller lige ved din seng som godmorgen og godaften hilsen til dig selv?

Du kan få dem med et af mine yndlingscitater - eller få dit helt personlige skrevet bag på. Det er også en genial gave til din ven(inde), kæreste her til jul eller andre gode lejligheder. 

 

Disse kan du købe lige nu:

Fredensborgs finurlige vinkler

 
 Lad mig tage dig med på en kunstnerisk byvandring i Fredensborg - i fri, festlig og farverig fortolkning af byliv, historie og eventyr. Her smelter virkelige steder sammen i et finurligt univers, hvor alle bygninger er skæve, levende og fulde af karakter.

I maleriets hjerte står Frederiksborg Slot, majestætisk og eventyrligt, omgivet af en legende stemning. Jeg elsker at lege med perspektiver, og derfor er intet her helt lige – alt får lov til at danse på lærredet. Fredensborg Slot og Højsager Mølle snor sig ind i billedet med deres unikke udtryk, og Nivågård med sin nye tilbygning finder sin plads i den festlige komposition.

I baggrunden titter tårne og spir frem, mens skibe fra Venedig sejler gennem sceneriet. Som en lille hilsen til vores danske historie har jeg også malet et vikingeskib fra Roskilde, der tilfører fortællingen et strejf af nordisk mytologi.

Der er en følelse af gadefest, ferie og frihed i dette maleri. Farverne danser, og når du ser værket i virkeligheden, vil lyset skabe små glimt og refleksioner, der ændrer oplevelsen, alt efter hvor du står.

For mig handler kunst om at invitere til en rejse – en oplevelse, hvor beskueren opdager nye detaljer, hver gang de kigger. Hvad ser du først?

Bredde 50 cm
Højde 100 cm
Dybde 2 cm
7.500,00 DKK
Fredensborgs finurlige vinkler
Christina Christiansen | CVR: 41914165 | Slangerup  | cc@Christinachristiansen.dk