Man får jo bare lyst til at stikke af, ikke? Lade hverdagen være, glemme alt om vanvittige nyheder og bare nyde stilheden.
Dette sommermaleri af skærgården er ren fantasi – en serie af malerier med drømme om røde hytter, rolige vande og en lille båd, der venter på at tage én ud i verden. Måske minder det dig om et sted i Sverige, Norge eller Finland? Jeg har aldrig været der, men maler ofte steder som disse, når jeg træner på at tage en mindful pause i livet.
Jeg håber, det inspirerer dig til at finde din egen ro.
Maleriet Luftballoner over Grenaa indfanger den eventyrlige stemning over byen. Baunhøj Mølle stråler om kap med Grenaa Kirke, mens to familier svæver afsted i luftballon på en uforglemmelig rejse. De varme farver og de lette balloner skaber en drømmende atmosfære, hvor historie og fantasi smelter sammen.
Der er fuld skrald på nordlyset over fjeldet. En magisk nat, med funcky nordlys over den sorte himmel. Jeg drømmer om at opleve det engang – hvad med dig?
Stille og roligt funkler nordlyset over fjeldet. En magisk nat, hvor farver danser på den sorte himmel. Jeg drømmer om at opleve det engang – hvad med dig?
Et stemningsfuldt maleri, der fanger nattemørkets ro og nordlysets fortryllende milde skær - maleriet har en funcky lillesøster.
Hawaii-skjorte, blomsterkrans og et strejf af rock’n’roll – her er min festlige fortolkning af Elvis som en syngende sangfugl i ægte Hawaii-stemning!
Farverne er tropiske, stemningen er let, og fuglen – ja, den har et glimt i øjet og en stemme, der kunne få palmerne til at svaje. Inspirationen kommer fra Elvis’ legendariske Aloha from Hawaii koncert, men også fra glæden ved at lege med farver, humor og musikalske ikoner.
Et maleri, der måske får dig til at nynne en velkendt melodi og drømme dig væk til varmere himmelstrøg.