Info

 
Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at skrive via kontaktformularen sæt kryds og husk dit telefonnr hvis du gerne vil at jeg ringer dig op.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet her, jeg udsender det når jeg har noget på hjertet, typisk udstillinger, messer o.lign.
Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
14/8 2009 - Udstillinger og nye farverige malerier

Et liv med glade farver

 
Kunst i Hillerød

Jeg udstiller hos 21 butikker i Hillerøds gader med over 60 glade værker. Størstedelen er at finde på min faste udstilling hos Invita Hillerød på Industrivænget 19.

 

Jeg har åbnet ny fast udstilling hos Men's Shop i Slotsarkaderne pt. med 10 værker. Butikken er en af de første når du går fra Slotsgaden og ind i Slotsarkaderne.
 
I de øvrige 19 butikker udstiller jeg med et enkelt lille farvestrålende maleri. Se dem alle på linket nedenfor.

Christina's udstillinger
 
Opfordring – send Hillerøds mest kreative hus
Den 12.-13. september maler jeg Hillerød skævt og farverigt hos Invita i Hillerød. Jeg vælger en bygning som er sjov, udstråler energi og masser af finurligheder - har du et bud på hvilken bygning det skal være? så send straks foto til cc@gallericc.dk.
 

PS: Sæt gerne kryds i kalenderen lørdag den 12 og søndag den 13 september, der sker mere end at jeg maler hos Invita Hillerød..... Jeg har fernisering på mine nyeste værker, der kommer en kok fra Slotskroen og mon ikke der også bliver noget godt til ganen?? Der er præmier at hente!! Og en person jeg ikke kan afsløre endnu kommer og åbner min fernisering klokken 11.

 

PPS: Vind gavekort på kr. 1.000 til galleriet. Sæt dine børn i gang eller grib selv farverne og sæt kulør på mine skitser. Vinderen udtrækkes den 13. september kl. 12:00 hos Invita i Hillerød. 


Konkurrence
 
Personlige skæve huse
På det seneste har jeg været i gang med at male private huse, i min farverige skæve facon. Har du et ønske om et sådant maleri er du selvfølgelig velkommen.
 
Her er en smuk hvid (altså i originalbygningen) murmestervilla fra Jylland. Efter at have talt med familien af flere omgange ved jeg det er et hjem med masser af energi og godt humør!
 
Jeg har netop færdiggjort et andet hus, men det er til en gave så det kan ikke blive afsløret her og nu....

Projekter
 
Cartoon houses
En helt ny version af mine huse har set dagens lys, jeg har valgt at kalde dem for Cartoon houses. De er små karakterfaste huse, med masser af farver. "Tante" husene med store hatte på er der mange af, men også sørøver-agtige personligheder og Lisa fra Simpsons fandt sin vej til lærredet. Skørt? ja fuldstændigt.
 
De sælges kun til folk med et glimt i øjet! 
 
Det vedhæftede maleri er udstillet hos Men's Shop i Slotsarkaderne Hillerød

Mere Cartoon Houses
Christina Christiansen | CVR: 41914165 | Slangerup  | cc@gallericc.dk